Menighedsrådene

Et åbent lokalt fællesskab

At være med i menighedsrådet

 

Den 17. september 2024 afholdes der valg til menighedsrådene i Danmark - det gælder også her i Snostrup og Oppe Sundby.

Vi starter med et Oriteringsmøde I Snostrup Præstegård og i Oppe Sundby Sognehus d. 14. maj 2024.

Alle er velkommen til at komme og høre om det menigsfulde arbejde der bliver udført i de resprktive menighedsråd.

 

At være i menighedsrådet er både sjovt og ansvarsfuldt. Her er man med til at skabe noget nyt og værne om historien. Kirken er et gammelt hus, og den danske folkekirke er med, når der sættes nye dagsordener. Menighedsrådet holder møde en gang om måneden, og på møderne er man med til at træffe vigtige beslutninger om kirken og kirkelivet i sognet - samtidig er det også hyggeligt, og du har mulighed for at stifte nye bekendtskaber.

 

Menighedsrådet fungerer som en bestyrelse og har ansvaret for økonomien, driften af kirken og for kirkens personale. Rådet består af en række folkevalgte medlemmer og sognets præster: Susanne Leiding, Mikkel Stub og Sylvester Roepstorff.

 

Som medlem af menighedsrådet er du med til at tage initiativer til arrangementer, koncerter, foredrag med mere, ligesom du er med til at træffe beslutninger om indretninger/ombygninger af kirken og på kirkegården. Du bliver valgt for en 4-årig periode.

 

Hvis du har lyst til at stille op til menighedsrådsvalget, så skriv til vores kordegn, Martin Meinertz Christensen på: oppesundby.sogn@km.dk eller snostrup.sogn@km.dk eller ring til tlf. 47 31 10 43.

Se og hør sangen "Kalder på alle", der er skrevet til menighedsrådsvalget.