SEP
20
I midten af 1600-tallet bliver en pige gravid i Slangerup. Den kommende far er højst sandsynlig Thomas Kingo, den senere så berømte salmedigter og sognepræst. Enten pga. den gravide pige, hans store talent eller hans families forbindelse til kongehuset, sendes han til Frederiksborg Latinskole. Her får han en god uddannelse og bliver senere en fantastisk digter. Men, hvad der skete med barnet, er der ingen, der ved. I vores historie giver vi barnet en stemme. I sit forsøg på at lære sin far at kende stifter hun bekendtskab med hans sange og salmer, som skildrer livet på godt og ondt.